Børn & Unge i Balle Sogn

 

 

  Forside

  Gudstjenester

  Kalender

  Arrangementer

  Børn & Unge
      
       Mini-konfirmander
       Konfirmander
       Fam.gudstjenester

    
Fastelavn
      
Legestue

  Konfirmander

  Kor

  Fra præsterne

  Hvad gør man?

  Kirkebladet

  Menighedsrådet

  Adresser

  Sognets historie

 


Mini-konfirmand i Balle Sogn

Siden 1988 har Balle Sogn tilbudt børn i 3. klasse at komme i kirken for at lære om kristendom og kirke. Dette kaldes også ”indledende konfirmandundervisning.”

Hvorfor minikonfirmand: Det er vigtigt, at børnene så tidligt som muligt hører om kristendommens gode budskab. Desuden er der en imødekommenhed og åbenhed over for livets store spørgsmål netop på dette alderstrin. Vi gør meget ud af at leve op til den tillid, der vises os, når barnet meldes til minikonfirmand. Vi lægger først og fremmest vægt på kristendom som udtryk for Guds kærlighed.

Det er selvfølgelig frivilligt, om man vil gå til minikonfirmand, men ganske ofte er det hele klasser, der melder sig til. Man kan godt blive konfirmeret, selvom man ikke har været minikonfirmand.

Man kan godt gå til minikonfirmand, selvom man ikke er døbt. Og ingen bliver mobbet af den grund. Man er også velkommen, selvom man tilhører et andet trossamfund.

Vi tilbyder et forløb på omkring 11 undervisningsgange efter skoletid. Hvert forløb afsluttes med en gudstjeneste, hvor børnene viser lidt af det, de har lært. Indbydelser sendes til hjemmene efter klasselister rekvireret fra skolerne.

Undervisningen er en skønsom blanding af sang, bøn, fortællinger, hygge, kreative ting, drama og leg.

Hovedansvarlig for tilrettelæggelse af undervisningen er sognepræst og sognemedhjælper Lone Skaaning Rasmussen. Til hvert hold er der tilknyttet en af sognets øvrige præster. Den præst, børnene møder, er som oftest den præst, de senere skal konfirmeres af.

Top


 



 



 


Familiegudstjeneste


Spaghettigudstjeneste

Spaghettigudstjeneste/"landgangsbrød" er et tilbud, især rettet mod børnefamilierne. Vi begynder i kirken

kl. 17.00
med en kort gudstjeneste,

der er tilrettelagt med børnene som målgruppe. Derefter er der fællesspisning i sognegården og lidt sjov. Menuen kan variere fra gang til gang. Aftenen slutter senest kl. 19.00, så de små kan komme hjem i seng.

Det koster 20 kr. for voksne og er gratis for børn. Tilmelding til kirkekontoret.

Næste spaghettigudstjeneste/Landgangsbrød:         
Se kalender!

Top



Dåbstræf

1 gang om året inviterer vi til dåbstræf i Balle sogn. Året, hvor børnene bliver 5 år, vil de modtage en invitation her fra kirken.

Dåbstræffet er en fejring af dåben og samtidig en påmindelse om, hvad dåben er. Dåbstræffet indledes med en kort og børnevenlig gudstjeneste, hvorefter der er saftevand, kage og lidt sjov i sognegården.

Næste dåbstræf:
Se kalender!

Top




Dåbstræf
februar 2010
i Balle Kirke/Sognegård

Fastelavnsgudstjeneste i Balle Kirke
Tøndeslagning i Balle Sognegård
Marts 2011

 

    Balle Sogns Legestue            
   

     Legestuen holder pause og er derfor lukket ned for tiden.


     Kontaktperson for legestuen: Lone Skaaning Rasmussen.
     Yderligere oplysninger på tlf.: 2933  3755.             

 

                     
Top