2.s.i advent den 5.december kl. 10.30 i Hvinningdal kirke

v.Helle Kampmann

DDS :74 Vær velkommen Herrens år

299 Ånd over ånder

274 Rejs op dit hoved

Nadver: 252 vers 5-8

279 Venner, lad kun skyer gråne

Billede: Joakim Skovgaards  ”Kristus i de dødes rige”.

Lukas kap 21,25-36

Jesus sagde: ”Og  der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. v26 Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. v27 Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. v28 Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.«

Lignelsen om figentræet

v29 Og han fortalte dem en lignelse: »Se på figentræet og alle de andre træer. v30 Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. v31 Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. v32 Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. v33 Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.

Formaning til årvågenhed

v34 Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer v35 som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. v36 Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.« Amen.

Prædiken

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Det andet lys skal stråle klart,

Stråle klart,

Og sige, Jesus kommer snart,

Kommer snart.  (Holger Lisner)

Frelse og dom

Vi befinder os i en ventetid, i mere end en forstand. Børn og barnlige sjæle, og hvem af os er ikke det? Venter på juleaften, med alle dens glæder og fornøjelser. Men vi venter også på Herrens dag.

Det er den dag, hvor Jesustyperne vil blive trykt i aviserne. Jesustyper, er navnet på en helt bestemt stor type bogstaver, som avissætterne kun vil bruge, når det helt vilde sker, f.eks. når Jesus vil komme igen lyslevende fra Himmerig og kalde os alle sammen, levende og døde.

Evangeliet til i dag, skal vi tage til os, som et glædeligt budskab, og vi må godt huske på de gode engle, der altid kommer med ned på jorden, når det guddommelige kommer i nærkontakt med os dødelige og bange mennesker. Alle de engle vi hører om i det nye testamente, er engle, der starter med at sige:  Til den unge og bange jomfru Maria sagde englen: Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Ved Jesu fødsel julenat sang Herrens engel : Frygt ikke! Se jeg forkynder jer en stor glæde som skal være for hele folket. Selv i  den tomme grav, Påskemorgen, sad der en ung mand i hvide klæder, og sagde med englerøst til de tre bange kvinder: Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus af Nazareth, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet hvor de lagde ham.

Frygt og ængstelse vil komme over os, fortæller Jesus i dag, angst og rådvildhed, naturens elementer vil være i oprør, men i det øjeblik, hvor himmel og hav står i et, og jorden ryster, så skal vi rette os op og løfte hovedet, vor forløsning nærmer sig.

Hvem vil ikke være bange på den dag,  men vi skal huske på Guds forhistorie. Huske ham for hans godhed og barmhjertighed der blev inkarneret i hans søn. Gud ved, at vi er bange, og jeg tror, at han vil sende hele sin himmelhær til os, for at berolige os, og genne os sammen, så vi kan gå i samlet flok ind i Guds rige. Jeg har måske en noget enfoldig tankegang, når det gælder de sidste tider, men den ligger tæt op af  malerens Joachim Skovgaards maleri af ”Kristus i de dødes rige. Lys, masser af lys, strømmer fra højre side af billedet imod den gående og kravlende flok. Jesus står med åbne og velsignende arme og tager imod de mennesker der søger ham, og lyset er stærkt, men det er også et varmt lys. Man kan se, at der venter noget rigtig rart og godt bagved Kristus. Billedet er symbolsk, bemærk hvorledes Jesus træder døden under fode, i skikkelse af et dødningehoved. Døden er besejret, Død hvor din brod?

Ja, måske nogen sidder og tænker, ja, præsten kan sagtens snakke, hvad ved  hun om hvad der venter os alle sammen, jeg har jo ikke været dér ved de porte.

Men det er der andre der har, nemlig de mennesker der har haft nærdødsoplevelser, og alle som én taler de om det  stærke lys, og en lysende skikkelse der står og tager imod, og den varme der omgav dem. Altså indtil de brat vendte tilbage til en opvågning på et koldt operationsbord, og må tilbage til denne verden.

Vi må godt læne os op af disse fortællinger, og lade disse menneskers vidnesbyrd varme og berolige os.

Vi må lade os inspirere af den smukke lignelse om figentræet og alle de andre træer der om foråret springer ud, og vi aner, at sommeren er nær. Tanken om blomstrende træer ved forårstide, er et varmt billede. Det billede skal trøste os og indgyde os livsmod også til at stå de sidste tider igennem.

Imedens vi venter, så advares vi imod at lade os bedøve af druk og svir, så at vi kan stå åndeligt og legemligt parate.

En advarsel, som er god at tage med sig hjem fra kirke, når vi skal ud til julefrokoster og nytårsfrokoster og hvad advent og jul jo i øvrigt byder på af underholdning. Vær ikke en skygge, vær et lys der lyser, så andre også kan finde vej i mørket. Derfor har advarslen ikke noget at gøre med at være et hængehoved, der ikke kan tåle en god fest, for fest og glæde hører også med til et menneskeliv her på jorden. Men vi advares altså imod at lade fest og farver beruse os meget, at vi glemmer at Herrens Dag kan komme når som helst. Den advarsel er utvetydig, og Jesus er ikke bange for at understrege den overfor os.

Der er noget der hedder en gylden middelvej, det er den alkoholikeren og misbrugeren af narkotika ikke kender, det er den vej, som det menneske der er bange og som bruger sit liv på at løbe væk fra sandheden om sit liv heller ikke kender. I blinde fumler stakler afsted, med i dag får vi at vide, at vi skal rette ryggen og se op, vær ikke bange, selvom angsten står dig i halsen.

Der findes to film, der på hver deres måde handler om Guds komme til jord. Den ene hedder Bruce den almægtige, og den anden er en dansk kortfilm som hedder Ernst og lyset, sidstnævnte vandt en Oscar for kortfilm.

I Bruce den almægtige, som mange af konfirmanderne har set, er der stor humor og en dyb indforstået holdning til at Gud findes, og at han er en handlende og meget kærlig Gud, der kun ønsker at menneskene, hans skabninger er med til at skabe hans rige allerede her på jorden. Til sidst i filmen, må den egenkærlige Bruce Nolan, der spilles af Jim Carrey, overgive sig til Gud, og han gør det i erkendelse af at Gud er stor og Gud er den almægtige skaber af himmel og jord.

I Ernst og lyset, møder vi rengøringssælgeren Ernst, der på vej hjem efter en forretningsrejse, bliver stoppet af den hjemkomne Jesus, der ønsker at gøre Ernst til sin første dicipel. Nu skal Herrens Dag være, og Ernst skal hjælpe Jesus med at omvende danskerne. Resultatet er først en blokering hos Ernst, dernæst, da det viser sig at være Jesus, da en ren afvisning, Jesus er der ikke brug for mere. Folk vil kun have sex, sex og rengøringsmidler. Efter flere forsøg, må Jesus opgive, og han farer tilbage til himlen igen, og Ernst fortsætter sit overfladeliv, som om intet var hændt.

De to film viser på hver deres måde, to måder at forholde sig til Guds genkomst på. Accept og hengivelse til Gud, eller blokering og fravælgelse af et Gudsforhold.

Vi står også i det valg, hver gang vi møder Gud i de ting der sker i hvert vores liv. Den velsignelse der alene ligger i at vi også denne morgen kan stå ud af vores seng, efter en nat i et trygt hjem.

Det er et af menneskets svageste sider, at vi har en sær tendens til  ikke at kunne se velsignelsen i vore liv. I stedet ligger spørgsmålene  Hvorfor er jeg ikke ligesom…. Hvorfor har jeg ikke …ligesom . Hvorfor ser jeg ikke ud ligesom…..?

Vores problem er, at vi er bedre til at sige ak, i stedet for tak.

Denne evige utilfredshed, som Bruce Nolan jo så prægtigt kunne udfolde på alle utilfredse menneskers vegne, den lever også i os. Det er en almenmenneskelig svaghed.

I Bruce den almægtige, siger Gud til den utilfredse Bruce, du forventer mirakler, men der kommer kun et mirakel, hvis du selv vil være et mirakel.

Den kan vi også tage med os hjem i dag, vær et mirakel i dit eget liv, og du vil lære at skønne på dine velsignelser.

Man kan også vælge den anden vej, den evigt utilfredse, der kun kan se forbandelserne i sit liv, sygdom, alderen der rykker nærmere en alderdom, men det er Guds hensigt, at vi skal finde velsignelserne, selv i forbandelserne. Dét som vi kalder forbandelserne er jo ofte de tab som vi hver især oplever i vort liv, tab af vore kære, tab af et godt helbred, tab af kærlighed, tab af arbejde og status . Vi trænger til at få revurderet vores eget syn på forbandelserne, og det kan vi kun hvis vi forsøger at forstå hvad et menneskeliv er, for et menneske der for eksempel er født  i Kina eller i Afrika.

Vi fristes til at tro, at en multimilliadær i det solrige Bell Air i Los Angeles er lykkeligere, men glemmer hurtigt, at en af verdens rigeste kvinder, en datter af Aristostle Onassis f.eks begik selvmord. Lykke, tilfredshed, taknemmelighed over livet, handler ikke om penge, men om du kan se dit liv i en sammenhæng med Guds velsignelse. At du kan se velsignelserne, og se at forbandelserne ikke sendt af Gud, men er en del af det liv, som mennesker er en del af, fordi død, sorg, ulykke og tab er en del af de tråde, der holder dit vævede livstæppe sammen. De mørke tråde, såvel som de gyldne bånd, er lige undværlige for mønsteret i Mesterens kyndige hånd.

I Svend Rehlings digt til et bekymret menneske, skriver han:

Tab ikke modet du kære,

For så er det dyreste tabt,

Gud har en lektie at lære,

Hvert menneskebarn han har skabt.

Vi skal kunne bie og bede

Og bede og bie på ny

Når solen er allerlængst nede

Da bærer det mod morgengry.

Det kors som har tynget din nakke

Kan blive din rigeste sang

Og da kan det ske du vil takke

For dét som du græd for engang.

Vi befinder os i en ventetid, på frelse og på dom, vi har i dag fået af vide, at vi ikke skal være bange, men ligesom når vi ser på de blomstrende træer, så ved vi at sommeren er nær. Den forventningsglæde skal vi tage til os, og vide, at når den dag kommer, så står vi ikke alene, men Jesus Kristus vil gå sammen med os foran Vorherres domstol.

Den Jesus, som betalte verdens synd, har også betalt for din og min.

Lad kun bruse verdens hav!

Lad kun kastes verdens grav!

Med vor frelser, verdens dommer

Følger evig sol og sommer

Og her til sidst vil jeg citere den irske bøn

"Sankt Patricks Brynje" og lade den være vores bøn i dag på denne 2.søndag i advent.

Må Kristus være foran dig og vise dig vejen.

Må Kristus være ved siden af dig og ledsage dig.

Må Kristus være bagved dig og beskærme din ryg.

Må Kristus være nedenunder dig og holde dig oppe, når du falder.

Må Kristus være inden i dig og fylde dig med sin ånd.

Må Kristus være omkring dig og bevare dig fra alt ondt.

Må Kristus være oven over dig og velsigne dig.

Så(ledes) velsigne dig Gud Fader, Søn og Helligånd!

I det håb og i den tro,  så vil vi takke og prise Gud.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

Glædelig advent!