Juleaften, 24.december kl. 10.45 på Ballelund og kl.13.00 i Balle Kirke v.Helle K., begge steder:

94 Det kimer nu til julefest

Evangelium og prædiken

120 Glade jul

Bøn ,fadervor og velsignelse

121 Dejlig er jorden

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Luka i sit 2.kapitel vers 1-14.

Prædiken

Juleaften har for de fleste af os en forjættende klang, for dem med familier, er der travlhed og hemmeligheder der hviskes om og som er pakket i skabe og skuffer, julefest og masser af mad på borde og i køleskabet. For den der er alene, kan juleaften, godt være noget opreklameret, hvis man kommer til at tænke på det man ikke har, og måske engang havde. Men juleaften er for alle: børn,unge og gamle, for dem der er mange og for dem der sidder alene.

Det glædelige budskab er for alle: ”et barn er født os, en søn er givet os….

Budskabet om den lille dreng i krybben, bringer glæde, fred og velsignelse.

Juleaften…. Alene ordet kan skabe kriller ned ad ryggen på et barn, og udmattelse, nervøsitet og stress hos andre.

Juleaften handler meget om  ens egne forventninger til den anden og de øvrige, og om disse forventninger indfries. Ballonen brister nemt, hvis vi skruer vore forventninger op i et niveau vi end ikke selv kan honorere.

Vi kommer i kirken juleaften, af mange grunde, den oftest nævnte grund er : ”hyggen, Det er hyggeligt at gå i kirke juleaften. ”

Det er det helt bestemt, men det er det, nu altså også resten af året.

Ligesom man ikke forlader et lille spædbarn ubeskyttet overladt til vejr og vind i et årstid elller så, for så dør et spædbarn selvsagt, så lader vi heller ikke her i kirken det lille Jesus-barn  blive liggende  i krybben til næste jul. Det bliver Jesus nemlig temmelig endimensional af. Han var og er bliver noget langt langt mere, end en yndig lille baby i en krybbe, flankeret af en purung mor Maria og en tømrer-pap-far ved navn Josef, og hvor rammen er en stald. Hvis vi lader Jesus blive dér er det sentimentalitet og julens glædelige budskab handler om noget helt andet end sentimentalitet.

Det fik sidste års julekalender ”Jesus og Josephine ” frem på fornemste vis.

Jeg glemmer aldrig den scene, hvor Jesus ca. 12-13 år gammel står og betragter sin far Josef  stå og høvle nogle store brædder hjemme i værkstedet. Det er et kors, som Josef står og høvler på. Jesus spørger hvem der har bestilt det? Og Josef, forklarer glædesstrålende, at han har fået en stor ordre på en masse kors, af den romerske statsmagt. Netop i det øjeblik, bliver Jersus dårlig, og han får et drømmesyn, en form for åbenbaring, at dette kors også får en stor skæbnesvanger betydning for ham selv personligt som voksen.

Alt dette, er ikke noget der står noget om i evangelierne, men det er noget som  Tv seriens forfatterne har skrevet. Men hvilken fortælling. Jesus skikkelsen fik virkelig kød og blod, og et menneske som  det var muligt, for os, 2000 år efter, at kunne forholde sig til.

Tv og biograffilm er fantastiske medier. Men som alle menneskegjorte produktioner, noget man skal tage kritisk stilling til: Hvad er godt og hvad er skidt!

I  løbet af de sidste år, har vi oplevet noget af en lille perlerække af fantastiske film, nogle af dem handler direkte om Jesu lidelse, død og opstandelse f.eks Mel Gipsons ”The passion of the Christ” som gik i foråret, eller den skarptskårne og Oscarpræmierede  lille kortfilm :”Ernst og Lyset” , der handler om Jesu genkomst. Den genkomne Jesus, stopper Ernst i bilen og siger, at han vil gøre Ernst til sin  første dicipel. Ernst, der er sælger rengøringsmidler, er lige kommet hjem fra messe i udlandet, skal  overhovedet ikke have noget at gøre med den genkomne Jesus, endsige være hans dicipel. Ernst afviser Jesus og dicipelkaldet med ordene: ”Der er ikke salg i dig mere!” ” Det danskerne vil ha’  er:  ”Sex, sex,sex, vold og rengøringsmidler!””

Således taler det endimensionale, materielle, og åndeligt fattige menneskesyn. Vi må selv afgøre i hver vore liv og i alle vore daglige valg, om dette menneskesyn skal være vores???

Heldigvis har mennesket et valg!

Der er også kommet den morsomme , men lærerige film Bruce den almægtige der handler om  den karrierehungrende Bruce der får Guds almægtige kræfter for en kortere periode. I filmen tager Gud en alvorlig samtale med Bruce, der er blevet hans vikar, og Gud siger de guddommelige visdomsord: ”Du ønsker mirakler i dit liv Bruce!  så vær et mirakel!”

”Mirakler kommer ikke af sig selv, men du kan frembringe mirakler, hvis du selv er indstillet på at være et mirakel.”

Den sætning kan mangen én fortravlet far og mor godt tage til sig, fordi sætningen tager presset væk fra ens partner. Sætningen  fastholder,  at ansvaret for dit liv ligger hos dig selv. Vi kan ikke forandre den anden, men det står i vores magt at forandre os selv. Igen …:mennesket har et valg.

I forlængelse af den problematik går den danske film i øjeblikket  af Hella Joof: ”Oh Happy Day”, og den handler om spiritualitet og om  troen på en kærlig og levende  Gud og om  at have livsmodet til at leve med den tro ... Det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Hvad der var umuligt at lave i 60érne , 70érne og 80érne , er omkring tusindårsskiftet blevet vendt.

Der er en ny åbenhed overfor kristen religiøsitet fra forfattere og instruktørers side, hvilket er godt, og ja ikke bare godt, det er en gave til os.

En gave, som man kan vælge og sige ja tak til, eller lade ligge, og blive fattigere i ånden…

Enhver tid har sine muligheder, sine udfordringer til troen. Den første julenat, fik hyrderne på marken også deres mulighed for at se og tro. De kunne have valgt at lægge sig om på den anden side, men fåreskindet trukket godt op om ørerne, så at englesangen kunne fortone sig i drømme, men hyrderne valgte at stå op midt i den kolde stjernebestrøedede nat og opleve det forunderlige, at en stjerne så stor som de aldrig havde set før, stod og lyste lige ovenover en lille stald midt på marken, hvor de svageste dyr der ikke kunne magte kulden , og hvor en lille familie havde søgt tilflugt. Hyrderne valgte at lytte til englens ”Frygt ikke!” De valgte at gå ind i stalden for at se og opleve.

Det er også muligt for os, hvis bare vi vil lytte, og opdage, at den Jesus der levede for 2000 år siden, han kan stadig tale til os i dag.

I  filmen ”Oh happy day”, er der en amerikansk karismatisk gospelprædikant, Moses Jackson, der for en kortere periode instruerer et mærkværdigt morsomt lille dansk kor, som består af de mest fortryllende normaldanskere. De repræsenterer alle en genkendelig kedelighed der er enestående morsom, fordi man kan klart se sig selv og andre afspejlet i typerne.

Gospelpræsten kan høre og mærke, at helligånden ligesom mangler, han kan mærke det på deres manglende evne til at synge igennem af hjertets lyst. Vi tilskuere kan skam  også  både se det og  høre det.

”I skal synge igennem med ægte livsglæde og livsmod!”  siger Jackson. ”For at kunne synge gospel, må du tro! Du må have en tro!”

”Hvad tror du på?”Spørger Jackson det ene efter det andet kormedlem, og svarene er de oftest hørte her i Danmark: ”På en kraft i naturen”….. og én er ateist, og mener, at han sagtens kan synge gospel alligevel. Andre igen er mere tvivlende: ” Måske tror jeg  en gang imellem” !  Én tror på: ” Godheden i menneskene”…. en væven i kedsommelige forklaringer og svar der alle  er præget af en lang ørkenvandring i en a-religiøs verden gennem de sidste mange årtier.

Så begynder Jackson at prædike for koret om kærlighed, om Guds store kærlighed til sine skabninger, og at den kærlighed  skal kunne føles og mærkes og leves ud! De skal lære at være glade for, at Gud elsker dem og ønsker at velsigne dem. De skal lære at forstå, hvad der egentlig står i salmerne de synger, og at ordene i salmen har en personlig betydning for den der synger en salme. Han lærer også korets få medlemmer at åbne deres stemmebånd ved et  forbikørende tog, ved at give dem lov til at skrige al deres smerte og sorg og frustration ud. Det er en stor gang sjælerens, der foregår på den mark, ved de jernbaneskinner. Måske én idé, vi kunne tage op her ved  jernbaneoverskæringen i Silkeborg, når vi alligevel venter i bilerne på Chr.den 8. vej, på toget fra og til Århus ? Det var bare en spøg, find et andet  mere øde sted til at skrige din indestemte tristesse, galde og frustration ud.

Da Jackson skal afsted videre i sit liv og forlader koret, så har han forandret og forvandlet  hver enkel stemme i koret. Koret skal nu stå på egne ben, og miraklet er sket, usynligt og dog synligt og hørbart : de har fået stemmer som engle, og  hver især har  fået en tro på dem selv og deres egne muligheder. De kan synge med tro på den kærlige og barmhjertige Gud. De kan  nu synge gospel salmen  ”Oh happy day”, om den store dag der skal komme, Herrens Dag, når Jesus kommer igen til vores jord, så smukt, så tårerne står i øjnene på alle dem der hører deres sang og så folk begynder at danse midt i kirken.

Filmen har også et hip til de kedelige endimensionale mænd, Ernst ihukommende, som  f.eks. mener, at en rejse for to, sammen med konen, til ægtemandens forretningsmesse i Frankfurt  lige ville være sagen, for det indtil døden kedsommelige ægteskab. Filmen er et stort hip til den endimensionale mand, så hvis du virkelig ønsker at dit ægteskab skal holde i modgang og medgang, så må dit liv  dybest set funderes på en tro på en levende og kærlig Gud. En levende tro på en kærlig Gud, vil forvandle både mænd og kvinder til  fantasirige mennesker. 

En kærlighedsfyldt fremtid tilhører altså  den mand der er i stand til at forløse sin spiritualitet og sin mandighed i én person. Se det er jo en såre interressant pointe i en ny dansk film.

”O Happy Day” er livsbekræftende i al sin enkelhed. Den forkynder forvandlingens mulighed for enhver der ønsker en forandring i deres liv. Forvandling og forandring er mulig for den der tror! Sangen har en langt større betydning for vores tro, end vi egentlig til daglig går rundt og tror.

Når vi nu hver især går hjem i dag, til hver vores julestue, så tag om ikke andet med herfra, end salmerne du har sunget her i aften. Syng dem for fuld udblæsning der hjemme, hvad enten I er mange eller du sidder alene, og mærk efter helt inde i dig selv, at ordene skaber hvad de nævner.

Fred på jord og fryd på jord,

Jesusbarnet blandt os bor!

Engle sjunge om barnet så smukt

Han har Himmerigs dør oplukt,

Salig er englenes sang.

Jesus  voksede op og blev en mand der blev velsignet med Guds den almægtiges kræfter og brugte dem i Guds tjeneste overfor alle de mennesker der søgte ham.

Hans korsdød skal også mindes på hans fødselsdag, fordi han døde på korset for vore synders skyld. Han betalte med sit liv, for at vi kan få lov at finde fred med Gud. Gud opvakte ham fra graven på den 3.dag, og det er lovet os i vores dåb, at hans opstandelse skal blive vores opstandelse.

Vi er altså forjættet/lovet  en opvækkelse fra ”de levendes dødes rige”, som vi måske befinder os i her og nu, og siden hen, en opvækkelse fra de døde.

En gave der er større end alverdens julegaver, så er opvækkelsen fra døden, både på denne jord og i Guds rige,  dog den største gave.

Jesus lukker himlens dør op for alle der banker på og vil ind. I den glæde og i den tro på syndernes forladelse og det evige liv, så  er vi nu blevet frie  til at tage ansvar for eget og for andres liv. Frihed til at vælge det gode og forsage det onde.

Frie til at leve i kærlighed, barmhjertighed og med fred i hjerterne.

Så lev på den velsignede fred og syng din sang for Herren i dag og alle dine dage i tro og i håb og i kærlighed.

Amen.

Glædelig jul!

Helle Kampmann