Solveig Winther fra Stjær udstiller i Balle Sognegård

Fra begyndelsen af september til slutningen af november 2018 har Balle Sognegård den fornøjelse at lægge vægge til kunstneren Solveig Winthers smukke lyse billeder. 

Solveig beskriver selv sine billeder og teknik og metode med følgende ord:

At male er for mig en leg med form og farver. Nogle gange er legen let og opløftende og nogle gange svær og alvorlig. Der er også de dage, hvor jeg slet ikke kan finde ud af at lege. Mine billeder kan derfor være længe undervejs, da min selvkritik gør, at jeg ofte maler billederne over igen og igen, indtil jeg kan stå inde for det færdige udtryk. De mange lag er for mig også en måde til at få mere dybde i billedet. 

Jeg bruger flere forskellige teknikker - pensel, tryk, håndmaling, sprøjt, kattens fodaftryk mm.

Inspiration finder jeg i kampen mellem lyset og mørket, livet og døden, sygdom og helbredelse. I mine billeder vinder lyset dog altid over mørket, da det er det, jeg håber på og vil arbejde for.  

Hvis beskueren kigger efter min stil og gerne vil beskrive den, så er den under konstant forandring og svær at fastlåse. Men en ting er sikkert: Jeg stræber efter at male billeder, der udtrykker lys, glæde og taknemlighed for livet.

Man kan se billeder fra forskellige perioder af mit liv på min hjemmeside http://solveigwinther.dk 

Der er fernisering søndag den 2. september 2018 Kl. 11.30 og alle er velkomne.
Udstillingen kan ses i kirkekontorets åbningstid indtil sidst i november. 

Birthe Nissen udstiller i Balle Sognegård

Fernisering søndag den 2. december kl. 11.30

Fra søndag den 2.december og frem til slutningen af februar viser vi en udstilling af Birthe Nissens billeder, der repræsenterer et bredt udsnit af hendes arbejder de seneste år.

Kunstskribent og tv-programvært Kirsten-Marie Hedeland på ”Kunst for Tiden” skrev oktober 2015 følgende om kunstneren Birthe Nissen: 

”Portrætter og noget med naturen” er den første sætning, der kommer til mig, når jeg tænker over, hvad det er, Birthe Nissen kan og gør. For hun er først og fremmest portrætmaler, men naturens liv ligger også hendes hjerte nært. I begge tilfælde, om det er naturen eller med mennesker, er hun en skarp observatør, opmærksom og god til at mærke pulsen. I landskabsbillederne fanger hun stemningen, og i portrættet fanger hun mennesket i et intens og nærværende øjeblik. Vi er helt tæt på personen, som optræder ubeskyttet og blottet. Et portrætbillede er en kunstnerisk fremstilling af en person, som bliver genkendelig gennem de personlige, træk der skildres.

For Birthe Nissen er portrættegning et håndværk, men det er samtidig også en vidunderlig rejse, hvor hun inviteres indenfor i mange forskellige personers inderste. For hver gang hun maler et portræt, får hun et unikt indblik i det pågældende menneskes liv.

Ligeså meget Birthe kan forsvinde ind i et ansigt og historien, hun finder der, ligeså meget holder hun af naturens renhed uden menneskabte forstyrrelser. Naturen er hendes ladestation og energicenter. De oplevelser, hun får ved at bevæge sig i det fri, brænder sig fast på hendes nethinde og i hendes hukommelse. På relativ kort tid bemærker hun naturens interiør, træernes placering, afstanden mellem grenen på træet, lysets indfald mellem grene og blade, skyggerne der falder og forlænger træet. Birthes landskabsbilleder er ikke konkretiseret og skarpt malet op, men opleves som fortolkningsfrie iagttagelser der omdannes til former, hvor vi ikke er i tvivl om den stemning, hun blev beriget med på sin tur i landskabet.

Farverne varierer alt efter hvilket sted eller område, der er fortolket. Der er stor forskel på, om det er sydens varme brændte nuancer, det nordiske mere skarpe lys eller den højfjeldske natur indhyllet i regn og tågedis, som dermed får et mere køligt udtryk.

Der er en fin indgang ind i hendes billeder, og vi får som beskuere lov til at være til stede midt i det hele derude og tage del i Birthes begejstring for naturen og dens smukke mangfoldighed. ”

Så vidt Kirsten-Marie Hedelands dejlige introduktion til Birte Nissens billede og kunstunivers.

Udstilling kan ses i kirkekontorets åbningstid til slutningen af februar 2019.

Gudstjenester i Balle Sogn

BegivenhedDato

Højmesse i Balle Kirke v/Lars Kirkeby

4. søndag i advent

23. dec 10:30
11:30
23. dec 10:30 -
11:30

Børnegudstjeneste i Balle Kirke v/Lone Rasmussen

24. dec 09:30
10:00
24. dec 09:30 -
10:00

Børnegudstjeneste i Hvinningdal Kirke v/Lone Rasmussen

24. dec 10:30
11:00
24. dec 10:30 -
11:00

Børnegudstjeneste i Hvinningdal Kirke v/Lone Rasmussen

24. dec 11:30
12:00
24. dec 11:30 -
12:00

Julegudstjeneste i Balle Kirke v/Helle Kampmann

Juleaften

24. dec 12:30
13:15
24. dec 12:30 -
13:15

Julegudstjeneste i Balle Kirke v/Helle Kampmann

24. dec 13:45
14:30
24. dec 13:45 -
14:30

Julegudstjeneste i Hvinningdal Kirke v/Tina Frank

Juleaften

24. dec 14:00
14:45
24. dec 14:00 -
14:45
Viser 1 til 7 af 32
<< <- 1-7 8-14 15-21 22-28 29-32 -> >>