Maja Lisa Engelhardt udstiller i Balle Sognegård

Udstillingen kan ses fra 12. marts til slutningen af maj
i kirkekontorets åbningstid: mandag-fredag kl. 9-13, samt
Palmesøndag og Skærtorsdag kl. 14-16.
Herudover kun efter forudgående aftale.

Vi er stolte over, at vi i Balle Sognegård kan vise en udstilling med kirkekunstneren Maja Lisa Engelhardts værker. Udstillingen er kommet i værk via et samarbejde med Maja Lisa Engelhardt selv og med Galerie Moderne, Silkeborg.
Til udstillingen har Maja Lisa Engelhardt udvalgt en serie grafiske værker, som fortæller om en del af hendes arbejde med kirkekunst – både direkte og indirekte med emnet.
En serie på 7 farvelitografier fortæller om Skabelsens syv etaper eller dage - fra lys og mørke blev adskilt indtil hviledagen. Disse litografier er frugten af mange års arbejde netop med Skabelsens fortællinger fra 1.Mosebog.
Om kunstens tilblivelse fortæller Maja Lisa Engelhardt, at når hun står over for et hvidt lærred, et stykke papir eller med en klump ler i hånden, så føles det som om, det skal begynde ud af ingenting og frem til alting. Som det øjeblik skabelsen starter. Den idé førte til syv udstillinger over 14 år især vist i New York, og til i alt ca. 140 malerier og mange papirarbejder.
I Sankt Lioba Klosteret på Frederiksberg har kirken fået samlet 7 glasmosaikker med de samme skabelsesmotiver som serien med de syv farvelitografier, der bliver vist på udstillingen i Balle Sognegård. Her er der tale om en direkte forbindelse til et udgangspunkt i en bibelsk tekst.
De øvrige litografier, som vises ved udstillingen, er dels unikatryk og dels tryk i meget små oplag. Alle værker er håndtrykt i Paris i samarbejde med Maja Lisa Engelhardts litograf Yvann Samson. Om disse litografier skriver Maja Lisa Engelhardt: ”Motiverne er visioner med lyset over landskabet. Alle båret oppe af en indre tro hos mig på, at i Guds skaberværk omkring os, vil der altid være en brændende tornebusk en dag foran dig, en skystøtte med sit lys eller et skær i en horisont som vidner om, at vi ikke er kastet på jorden som et spil terninger.”
Maja Lisa Engelhardt har udsmykket mere end 30 kirker både i Danmark og i udlandet.
Værket “Porten, 31 kirkeudsmykninger, 2017”, udgivet på Kristeligt Dagblads forlag, vil være fremlagt under udstillingen.

Himmel og jord, lys og mørke skabes
Hav og himmel adskilles
Træer, frugt og urter skabes
Dag og nat adskilles
Fugle og havdyr skabes
Dyrene og mennesket skabes
Hviledagen og velsignelse af skaberværket
 

Gudstjenester i Balle Sogn

BegivenhedDato

Gudstjeneste i Balle Kirke v/Tina Frank

Trinitatis. Ingen nadver ved denne gudstjeneste.

16. jun 09:00
09:30
16. jun 09:00 -
09:30

Højmesse i Hvinningdal Kirke v/Tina Frank

Trinitatis.

16. jun 10:30
11:00
16. jun 10:30 -
11:00

Gud og Mad i Balle Kirke v/Tina Frank

Tilmelding til kirkekontoret senest mandag den 17. juni kl. 12.00. Pris 50,- kr. pr. …

19. jun 18:00
18:30
19. jun 18:00 -
18:30

Dåbsgudstjeneste i Balle Kirke v/Helle Kampmann

22. jun 10:00
10:30
22. jun 10:00 -
10:30

Højmesse i Balle Kirke v/Helle Kampmann

1. søndag efter trinitatis.

23. jun 10:30
11:00
23. jun 10:30 -
11:00

Højmesse i Balle Kirke v/Lone Rasmussen

2. søndag efter trinitatis.

30. jun 10:30
11:00
30. jun 10:30 -
11:00

Højmesse i Hvinningdal Kirke v/Lone Rasmussen

3. søndag efter trinitatis.

7. jul 10:30
11:00
7. jul 10:30 -
11:00
Viser 8 til 14 af 24
<< <- 1-7 8-14 15-21 22-24 -> >>