Altertavlens felter

Altertavlens felter 
Vi nærmer os denne gang altertavlens enkelte felter, og man opdager snart, at der er store forskelle i retskrivningen. Den oplagte forklaring er, at nogle af felterne har været så medtagne, at man ved restaureringen under pastor Gunner Johnsen i 1950’erne har været nødt til at forny dem helt. Det er dog et savn, at man ikke har forsøgt at tyde og notere, hvad der oprindeligt stod i felterne.

Altertavlen er ikke dateret, men ud fra stilen må vi gætte os til tiden omkring 1650. Det kaldes renæssancestil. Renæssancestilen lægger vægt på symmetri, proportioner, geometri og regelmæssighed som det også ses i antikken og særligt romersk arkitektur.

De gamle felter følger Christian 3.s danske bibel fra 1550, en klassiker der let revideret blev til Frederik 2.s Bibel fra 1589 og Christian 4.s Bibel fra 1633.

Midterfeltet for neden er en stærk Esajas-tekst: ”Sandelige hand bar vor Siugdom oc tog vor pine paa sig. Oc wi blef helbrede giorde ved hans saar. ESAI;53.”  Eller i 1992 version: Sandelig han bar vor sygdom og tog vor pine på sig. Og vi blev helbredte ved hans sår. Men allerede her må den gamle overlærer notere 2 fejl! Pine og Saar skal skrives med stort forbogstav ligesom før retskrivningsreformen i 1948 og ligesom på tysk. Maleren har ikke haft øjnene i bogen, men har muligvis fået oplæst teksten, mens han malede.

Denne fejl optræder i alle de 4 oprindelige felter fra 1600-tallet.

I nederste felt til venstre læser vi: ”Jeg er liffsens Brød, hvo som komer til meg, hand skal icke hungre. IOH: 6” (Johs 6,35)

 1992: v35 Jesus sagde til dem: ”Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte”.

Foroven i midterfeltet har vi Johs. 3,16, der kaldes “Den lille Bibel”,p idet Johannes giver den inderste mening i evangeliet i kort form: ”Saa elsket Gud verden, at hand gaff sin enbaarne Søn paa det at alle, som tro paa hanem icke skal fortabis, men hafve evig liff. IOH: 3:16.”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”.

Og det sidste oprindelige felt finder vi øverst til højre: ”All Naadens Gud, kalde eder til sin evige herlighed i CHRISTI IESU, I, PET. Det er et uddrag af 1. Petersbrev kap. 5, vers 10: Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer.

De 4 gamle felter i tavlen møder det menneske, der føler sig fortabt, sulten, ramt af smerte og lidelse, og netop der rækkes frelse og håb og ikke straf eller fordømmelse. Det er helt i Luthers ånd, nu vi mindes ham i 500 året for reformationen.

Venstre felt for oven tyder på en restaurering af oprindelig tekst fra Johs ev. 1,14: ”Ordet blev kød og tog Bolig iblandt os, og vi saa hans Herlighed”. Men det mærkelige er, at Gunner Johnsen ikke vælger den retskrivning og bibeloversættelse, der blev brugt i 1950’erne. Han går mere end 10 år tilbage til den gamle retskrivningsreform, og nu er der styr på aa som å, og navneord med stort. Jeg er sikker på, at han fandt bolle-å lidt plat. Og navneord med stort som tegn på ordentlig dannelse.

Jo mere kulturradikal og kirkefjendtlig man var i 50’erne, jo mere var man begejstret for den nye retskrivning. Og omvendt. 

Rundt om Gunner Hansens krucifiks, som jeg har omtalt tidligere som lidt kedelig, har man indstiftelsesordene (beretning om den sidste nadver), hvilket er meget traditionelt.

I nederste højre felt finder vi Matt. 25,40, der i vor nuværende oversættelse fra 1992 lyder: ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig”. Men egentlig mere mundret - og bedre - på altertavlen: ”Hvad I har giort imod en af mine mindste Brødre, har I giort imod mig”. Sjovt nok rettes j til i i giort, for at gøre det lidt gammeldags. Gunner Johnsen har sikkert selv sat dette sted ind også som udtryk for sin egen teologi: Kristendom er både gave og opgave! Og omsorgen for børn og unge i en lidende verden er et evigt aktuelt emne.

Øverst og på siden af altertavlen har vi traditionelle forkortelser IHS sammenslynget: I for Jesus, H for hominis, menneskenes, og S for Salvator. Tillige A og Omega med kors: Jesus Kristus den korsfæstede er begyndelsen (A) og slutningen, Omega, det græske Å sidst i alfabetet.

Lars Kirkeby