Beliggenheden

Nærmer man sig Balle kirke fra nord, fra Skægkær, men særligt når man nærmer sig kirken fra syd, fra Silkeborg by op ad Viborgvej, så oplever man kirken placeret på en høj, en bakke, højt hævet over det lavtliggende og historisk sent bebyggede Silkeborg. Sådan som billedet på forsiden viser.

Det rimer fint med, at ordet ”Balle” betyder ”bakke” på gammelt dansk. Undertiden møder man en udvidelse af navnet som Ryeballe eller Røyballe. Det minder os om, at skovrydning, og ikke som i dag skovplantning, var den store udfordring tidligt i middelalderen. Det findes også i navne som Ry og indgik også i Balles navn: Ryeballe eller Røyballe: ryddet bakke.

Kirken tager sig smukt ud efter kalkninger og nyt tag. Så sent som i 1990’erne så tårnet elendigt ud, da en langvarig debat med nationalmuseet på den tid ikke tillod hvidkalkning. Men nu ser det smukt ud med nye tagsten.

Hvorfor lagde man kirker som Funder, Balle, Gødvad, Linå på bakkerne rundt om Silkeborgs lave jorder. Det synes naturligt, at de skulle være markante bygninger, der fortalte tydeligt om landets og kongens tro. Smukt ligger de og peger opad med spir og tårne mod himlens Gud.

Men der var også en anden grund.

I førkristen nordisk kultur, herunder vikingernes asadyrkelse, søgte man især de laveste og de højeste steder som helligsteder. Mosen og højen. Balle helligbakke har sin mose ganske tæt på mod nordøst ved Gubsø, som man kan skimte tværs over Viborgvej ud mod motorvejsbyggeriet, når man står ved kirkens øst-mur, kor-muren. Man kan få et fint indtryk af Gubsø som gående ved at gå ad Nordre højmarksvej hen til Dalvejens begyndelse og så gå ind i skoven lige overfor Dalvejen.

Kristendommens indførelse i Danmark har utvivlsomt været en længere overgang og ikke et pludseligt skifte ved Harald Blåtands dåb i 965. Den første udgave af Balle kirke har sikkert været en egetræs-kirke bygget omkring år 1000-1100 og netop placeret direkte oven i de gamle helligsteder for hedenskabet. På bakken, på ”Ballen”. Man ved, at der i kristendommens første tid stadig foregik tilbedelse af de gamle guder. Ovre ved Gubsø, lagde man et kloster, tæt på god vandforsyning, så også her var det slut med de gamle hedenske ”uvaner”.

Der går et sagn fra den tid da de tre kirker, Balle, Gødvad og Sejling blev bygget. Da de blev bygget samme år, skulle de også have ens kirkeklokker. Balle og Gødvad kirke fik det, men Sejlings kirkeklokke nåede aldrig sit bestemmelsessted thi, for at komme dertil, måtte den sejles over søen, og nu skete det, at båden kæntrede, og klokken gik til bunds.
Til julehøjtid skal man i følge sagnet kunne høre en klokke ringe fra dybet af Gubsø, og Balle Kirkes klokker svarer igen, hvis man hører godt efter, og siger: Mi søster er drownet.

Lars Kirkeby