Døbefont - Løvefont

Vi slutter gennemgangen af Balle Kirke med det vigtigste stykke inventar: Døbefonten.

Vi har en fin og sjælden granitdøbefont med løve- og englemotiver. Ikke så kunstfærdig som visse andre steder, men dog med et stærkt kunstnerisk udtryk. Døbefonten har oprindelig stået mellem de to indgangsdøre på en forhøjning. Stadig har døbefonten en fin original sokkel med snoet motiv.

Senere – vi ved ikke hvornår, men måske omkring reformationen – er den flyttet til sin nuværende plads.

Døbefonten er en døbefont med løver. De findes kun i Danmark, nærmere bestemt i et bælte i Jylland fra Limfjorden og ned til en linje tværs over Jylland omkring Vejle. De er lavet i 1100- og 1200-tallet, og vi har ingen forklaring på motivet. Løven kan i Bibelen både være Djævelens dyr, ja Djævelen selv går omkring som en brølende farlig løve [1. Peters brev kapitel 5 vers 8], men løven kan lige modsat også være Jesus selv, der omtales som ”Løven af Judas stamme”. [Johs. Åbenbaring kapitel 5 vers 5.]

Hvorfor er forklaringen borte? Ja, det hænger jo direkte sammen med reformationen. Munke og nonner blev fordrevet, klostre blev nedrevet, bøger og inventar brændt. Bogafbrændinger blev brugt af både Romerkirken og de lutherske, så der skete et alvorligt tab af minder og historie.

Mit bedste bud på en fortolkning af døbefontens løver, starter med at betragte deres kropsholdninger og ansigter. Løverne har næsten altid menneskeansigter. Undertiden deler to løver et ansigt, som det sker på vores font. Her fornemmer jeg intet djævelsk eller dæmonisk.

Men det handler om, at den store ”løveagtige” menneskelige styrke, der ligger i barnet, og i moderen (”løvemor”), at denne styrke ”bliver kristen” og ledes i den gode retning.

Døbefontens oprindelse i den tidlige middelalder tyder altså på, at tæmningen af de vilde ”naturkræfter” forbundet med seksualitet og fødsel var en del af dåbens indhold. Men vi ved det ikke, så løverne kigger forsat på os med deres gådefulde ansigter.

Men døbefonten rummer også en advarsel midt imellem løverne i form af en drage. 

Jeg forstår det sådan, at der hvor kristningen af vores vilde ”naturenergi” ikke lykkes, ja, der er det det dæmoniske, dragen, klar til at overtage magten. Og så er der altså alligevel også død, der truer i løverne, hvis de mister deres gode hoveder.

Dertil kommer, at den oprindelige neddykning i døbefontens store kar udtrykte, at dåben er en neddykning i dødsriget.

Den oprindelige dåbsskik i oldkirken og i Nordens tidligste kirke var fuld neddykning. Voksne blev døbt i åer eller søer, børn i store kar, og døbefontens store skålform taler om denne skik. Det at blive neddykket var at dø sammen med Kristus, det at blive løftet op af vandet var at opstå sammen med ham. Men børn blev syge af denne skik, særligt i det kolde nord. Dåbsvandet blev kun skiftet en gang om året eller endnu sjældnere. Så ret tidligt i middelalderen, måske omkring 1300, hvor pesten også hærgede, gik man over til overøsning. Dette førte til, at man overdækkede døbefonten med en plade med et mindre kar i. Dette ses mange steder. Men for at minde om den oprindelige dåb fik man i Balle omkring 1980 en stor keramisk skål i fonten. Denne var dog lidt klodset og er nok gået tabt?

Men så fik man i 1997 en meget smuk messingindsats også med den store fordybning og akskorset fra søjlen ved kvindedøren, sognets logo, til at ligge på bunden af dåbsvandet. Tegnet af Niels Erik Aaes og givet af Alice og Bent Frits Nielsen, der boede på den kamtakkede bondegård på Balle Bygade. Vi fik også en dejlig ”gravid” dåbskande med rund mave. Begge dele er i brug nu og en stor glæde for øjet.

Ikke kun døbefonten, men også resten af Balle Kirkes indre, er altid en oplevelse, og solens forskellige vinkler fremhæver gang på gang detaljer, så det gamle får nyt liv. Så giv dig selv den gave at lade blikket glide omkring, når du er i det smukke og sjældne rum, der er forrige generationers gave til os.

Hermed slutter jeg gennemgangen af Balle Kirke, men spørgsmål og kommentarer er altid velkomne.

 

Vil man læse mere om døbefontene, kan man på nettet finde en lærd artikel på http://tahiti.fi/04-2016/tieteelliset-artikkelit/jyske-fonte-med-modstillede-lover-1-et-praeliminaert-studie/ men husk fremmedordbogen ;-))

Foto og opsporing af internetartikel: Karen Hillersborg

Lars Kirkeby