Du er her: 

Hvælvinger

I middelalderen havde mange landsbykirker bjælkeloft med brædder. Men hvor der var råd til det, fik man hvælvinger, der i sig selv kunne give en ”himmelsk” virkning, idet man tænkte himmelen ud fra skabelsesberetningen i 1. mosebog som en hvælving. Dog var formålet med disse hvælvinger ikke at stå hvidkalkede, men at være basis for kalkmalerier, hvor man i kirkens sydside skildrede verdens ondskab og helvedes pine (dårligt belyst af det kolde lys fra nord), mens man i kirkens nordside skildrede paradisets lyksaligheder, musik og dejlig mad. Engle og helgener. Dejligt belyst af lyset fra syd! I midten sås ofte Jesus som verdensdommer med forskellige grader af strenghed.

Et fremragende eksempel på dette ses i Vinderslev kirke, som absolut er et besøg værd!

Sådanne billeder var fantastisk propaganda i forbindelse med senmiddelalderens uskik med afladshandel. Betal penge eller andre midler, gerne jordstykker, til præsterne og kirken, og du går med større sikkerhed fra denne verden, gennem skærsilden til Paradis. Skærsilden var altid tænkt som et midlertidigt ophold modsat Helvede, der var evig straf for de særligt forhærdede syndere. Egentlig var skærsilden derfor en nådig indretning, hvor man i en bestemt periode badede i ild for at blive renset for ondskab og gjort klar til Himlen. Men denne renselse blev gjort til genstand for ren forretning i afladsbrevene. Og flere af senmiddelalderens biskopper kan bedst sammenlignes med præsidenter i rockerborge. Der var pengeopkrævere, der førte sig frem med vold og sågar drab. Almindelige mennesker blev udsat for hårdhændet pengeafpresning, og Balle Kirkes loft har sit helt eget bidrag til denne fortælling.

Loftet bliver færdigt i 1494, da Martin Luther er 11 år gammel. Og noget tyder på, at hvælvingerne aldrig blev bemalede med det himmelske drama, fordi Luthers tanker var hurtigere fremme end kalkmaleren. En anden mulighed er, at vi har haft disse malerier, men at de er ødelagt i den lutherske tid, der for alvor begynder i 1536.

Der er store diskussioner om, hvorvidt den lutherske reformation medførte vidtgående overkalkninger af middelalderens værker. Vi ved lokalt, at den sidste grove overkalkning af kalkmalerier i Balle Kirke fandt sted så sent som sidst i 1950’erne under den store restaurering!! Fine slyngninger i skibet og regnbue på korbuen blev bare kalket over!

Lars Kirkeby