Sokkel og tårn

Når vi går rundt om Balle Kirke, så fortæller stenene selv historie. Balle Kirke er forlænget med ca. en tredjedel. Det kan vi se, når vi holder øje med kvaliteten i soklen. På den ældste kirke er der en fin tilhugget kant i terrænhøjde, men i tårnenden bliver det klart mere sjusket. En ting er, at man har brugt en del af et gammelt vindue i muren, det er faktisk en smuk påmindelse om de gamle vinduer, der nu ellers kun findes ved døbefonten, men soklen er simpelthen sjusk. Jeg holder meget af at minde brudepar om, at når de går ind i kirken, så går de ikke ned i den sjuskede del, hvor man bare tager tingene for givet, men de går op i den smukkeste del af kirken, hvor selv stenene fortæller, at Guds nåde og livet er en overraskende gave.

Den nederste tredjedel af bygningen omfatter også tårnet. Efter reformationen i 1536 var det ikke længere præster og munke, der vedligeholdt huset, men herremænd udpeget af kongen.

Men nogle gange valgte herremanden at bygge eget hus fremfor at vedligeholde kirken: I 1616 meddeler Silkeborg Lens regnskaber, at kirken er i så stort forfald, at tårnet må afstives udvendigt, for ikke at falde sammen.

På det nuværende tårn finder vi 2 årstal: 1703. Her opførte man noget, der mindede om det klokketårn, vi har nu, men i så dårlig kvalitet, at det i 1776 blev genopbygget af herremanden Daniel Fischer. Tårnet har altid været et problem i Balle. Det tager fugt ind og nedbrydes af frostsprængninger.

Forbogstaverne DF og IF er en hilsen fra Daniel Fischer DF og hans hustru Inge Fabick IF. De boede på herregården Kejlstrup, som lå omtrent nederst i den nedlagte dyrehave, som motorvejen nu går op igennem tæt ved Kejlstrupvej.

Da jeg i 1990 kom til Balle Kirke for at søge embede, var tårnet igen i så ringe forfatning, at vi alvorligt overvejede at vende om. Men menighedsrådet, som jo var dem, der overtog vedligehold efter herremændene ca. omkring år 1900, var i en klemme med Nationalmuseet, der f.eks. havde forbudt hvidkalkning. En af rådet foreslog i spøg at få militæret til at bortskyde tårnet under øvelse. Nu er tårnet omsider bragt i orden og med elektrisk styrede luger som værn mod fugt og med den hvidkalkning, som engang var forbudt. Men enkelte frostsprængninger kan stadig forekomme, og vedligehold af kirker er som at luge ukrudt: man bliver aldrig færdig.

Lars Kirkeby