Navneændring
Ansøgning om navneændring skal anmeldes til kirkekontoret i det sogn, hvor man bor. Det er dog sådan, at borgere der er født i Sønderjylland, skal have foretaget navneændringen i den sønderjyske kommune, de er født.
Fra den 31. januar 2014 skal ansøgning om navneændring ske digitalt med NemID via www.borger.dk (det gælder også for borgere født i Sønderjylland). Det koster 518 kr. (2022) i sagsbehandlingsgebyr at ændre navn. Undtaget fra dette gebyr er navneændring i forbindelse med vielse.
I særlige tilfælde kan man få en anmeldelsesblanket ved henvendelse til kirkekontoret.
Kirkekontoret er altid behjælpelig ved spørgsmål.